| E Kleinbahn |
| Foreningen Amtsbanerne på Als Stiftende generalforsamling Afholdt: Lokalhistorisk Arkiv, Nordborg, den 23 April 2003 Initiativtagerne var Knud Skov Rasmussen (KSR) og Niels Peter Fenger (NPF). Der deltog 20 personer i mødet. KSR indledte med at orientere om baggrunden for stiftelsen af denne forening. Udgangspunktet er det kommende Danfoss Universe, hvor man forventer et meget stort besøgstal. Det kan forventes at en stor del af de besøgende er interesserede i at køre med et veterantog mellem Danfoss Universe og Nordborg. Der er udarbejdet en plan for en bane med endestation ved Mellemvej. Beliggenheden skal være ved stien, der fører ud til Mads Clausens vej. Herfra skal banen i videst muligt omfang følge den oprindelige tracé gennem Karholmskoven og gennem eller eventuelt uden om Oksbøl. Herfra fortsætter den gennem Oksbøl Mose til Havnbjerg. Efter Stationskroen bliver linieføringen helt ny, idet banen skal føres rundt om bakken med møllen og kirken for at ende mellem Instituttet og Majkroen. Der er tale om et stort projekt, og det kommer til at koste mange penge. Men der er stor velvilje til det både fra Danfoss Universe og fra kommunens side. Der ser således ud til at være mulighed for hjælp til et klublokale og til husleje til et værksted. Herefter viste KSR en række billeder, som viser, hvor banen tænkes anlagt. NPF fortalte både om de tekniske sider ved anlæg af en bane og om drift af en veteranbane. Dette blev støttet med slides på en overheadprojektor. Der findes bevaret mindst 7 originale vognkasser fra ABA. I den udstrækning det er muligt at erhverve dem, kan de restaureres. Hvis der bygges undervogne til dem, kan de udgøre vognparken i en veteranbane. Hele projektet er meget omfattende. Det blev foreslået at begynde med et overskueligt projekt. Dette kan gå ud på at restaurere vognkassen fra en godsvogn, som kan fås på meget favorable vilkår. Der kan lægges nogle få meter spor. Herefter kan der etableres en udstilling, hvor der vises effekter fra de gamle jernbaner på Als. Projektet bør derpå gå videre med bygning af undervognen. Herefter blev der en livlig diskussion blandt de fremmødte, og der kom mange synspunkter frem. "
Flere udsagn gik på, at vi skal være en lokal forening og
ikke en underafdeling af Dansk Jernbaneklub. Herefter de fremmødte spurgt, om de ville være medlemmer af en forening på det beskrevne grundlag. Alle tilkendegav ved håndsoprækning, at dette var tilfældet. Herefter fremlagde KSR et forslag til vedtægter, og de enkelte punkter blev diskuteret. Fra denne diskussion skal følgende fremhæves: "
Foreningens hjemsted skal være Als i stedet for Nordborg Kontingentet blev fastsat til 200 kr. per år. Valg
af bestyrelse: Suppleanter: Revisorer: Den nyvalgte bestyrelse indkaldes til et konstituerende møde snarest og der indkaldes herefter til et medlemsmøde i maj måned. Referent: N. P. Fenger Dateret:
28 april 2003 Opdateret
11. sept. 2007
|