Medlemsmødet den 23. OKT 2008
11 mand mødt op til en hyggelig aften.
Den 30. august solgte vi pølser ved Kvickly til Høstfesten
i det mest strålende vejr, og vi fik den sædvanlige ”tusse”
for vores indsats.
Som bekendt er det nuværende fyr tæret og kasseret, og vi har haft
mange overvejelser om ny varmekilde. Et nyt pillefyr ville medføre dyre
ændringer af fyrrummet for at brandsikre det. Et oliefyr kunne umiddelbart
opstilles, men vi vil gerne bidrage til at mindske CO2 udledninger, så
vi endte med at foreslå kommunen at installere varmepumper. Vi indhentede
mange forskellige tilbud og efter flere møder kom vi til tre forskellige
varmepumper, alle dog fra samme firma. Vi opstiller et luft/luft anlæg
på 5 kW til det store værksted, så vi kan klare max. 15-200
samt to luft/vand anlæg til stuehusets vandbaserede system, et mindre
til overgangsperioderne og et lidt større til kolde perioder evt. sammen
med det lille, tilsammen yder de 11 kW. Ude-kabinetterne opstiller vi på
høloftet, der er så stort, at det giver den bedste driftsøkonomi.
Vi regner med at installere det her i oktober.
Der er sket rigtig meget siden medlemsmødet i august, først og
fremmest blev der lagt gulv i de 155 m2 værkstedsareal. Brødrene
Hans og Helge Schultz og deres sønner lagde de mange sten efter at Jan
Andersen havde kørt 15 m3 brolæggersand ind og jævnet det.
Vi har nu et så fint og jævnt gulv, at vi uden vanskeligheder fik
kørt alle maskinerne på plads. Verner Østergaard er en ren
troldmand med sin hydrauliske kran, selvom han siger, at vi stiller ham overfor
svære opgaver som f.eks. at sætte godsvognen ind. Den store hjuldrejebænk
vejer skønsmæssig ca. 3 tons, og det holdt gulvet til.
Vi nåede lige akkurat at flytte det sidste fra Dyvigvej inden den 30.
september, for Bent havde allerede udlejet hallen til opbevaring af møllevinger
mm til Havnbjerg Mølle, der har haft et stort havari.
Vi har fået mere porcelæn forærende, så nu kan vi dække
til middag med efterfølgende kaffebord for 30-40 personer med pæne
ting. Senest fik vi til 24 af Ellen og Karlo. Nu mangler vi bare en masse bestik,
så vi ikke skal spise med fingrene!
4 af de 6 nye vinduer er isat, men mangler fugning. Yderligere 5 vinduer er
bestilt til 1. salen. For at montere dem, skal vi sikkert leje et stillads.
Den 25 SEP 2008 havde vi stillet huset til rådighed for brandvæsnets
røgdykkerøvelse. Kl. 19 lød alarmen, men for inden var
huset fyldt med røg, der sivede ud af alle utætheder i taget, og
da det var helt stille vejr, lagde røgen sig hen over marken. Flere naboer
og passerende kom ind for at fortælle os, at det brændte! Det var
meget realistisk. 5 min. efter alarmen kom slukningskøretøjerne,
og øvelsen gennemførtes til fuld tilfredshed for brandlederne.
Vi er nu i gang med at isolere lofterne med 190 mm Rockwool og opsætte
loftpladerne, og hertil kan vi bruge al den hjælp, vi kan få!! Forstod
I den?
Væggene og vinduerne har Karlo Gloy og Chresten næsten færdiggjort
med inddækning med spånplader. Herefter skal såvel vægge
som lofter spartles over skruehullerne, og det er da et let job for et par medlemmer!
Forstod I også den?
Ca. 10-12 små ruder skal tilskæres og isættes inden der kommer
sne. Vi har glas og fugemasse til det. Hvem tilbyder sig?
Vi har fået en del ting foræret i den senere tid. Ud over det markedstog,
som Niels Olsen gav os, har vi fået en kraftig træfræser af
Anders Gehrke, og Korff Bilcenter har givet os ”halvdelen” af et
nyt startbatteri til Fiat´en. Og vi må da ikke glemme familien Schultz,
som lagde gulvet u.b.
Allersenest og ikke mindst har vi netop fået en check fra Fabrikant Mads
Clausens Fond på 50.000 kr. til bogen om ABA, som nu ligger færdig
på CD ROM, klar til at gå i trykken. Sammen med de 5.000 kr., vi
fik af Nordea, har vi netop, hvad vi skal bruge. Når udgivelsesdatoen
er fastlagt efter et møde med trykkeriet Grafisk Arbejde i Guderup, vil
vi lave en event, hvor alle bliver inviteret sammen med familien Janot og pressen
m.fl.
Vi er også i gang med at søge EU-midler gennem LAG-Sønderborg,
Landdistrikternes Fællesråd. Det var herfra Broballe Bryghus fik
44.000 Euro ~
327.500 kr.
Bestyrelsen overvejer at deltage i ”Damf rundum” i Flensborg 10-11-12 juli 09, efter at vi nu har modtaget en invitation.
23. OKT 08
Knud Skov Rasmussen
Formand