E Kleinbahn
Aktiviteter
Aktuelt
Bliv
medlem
Det
første spadestik
Fotos
Generalforsamlinger
Kontakt
Links
Litteratur
Mødedatoer
Mødereferater
Sponsorer
Vedtægter
Webmaster

Opdateret
13. juli 2010 |
Aktuelt.
”Første Spadestik” til anlæg af stationsområdet
Karholm.
Den
13. september 2009 blev én af de helt store mærkedage for
vores forening ”E Kleinbahn”. På trods af at det var
den 13., gik alt efter planerne, selv den kraftige vind lagde sig, så
teltene kunne stilles op, solen kom og jog skyerne væk og varmede
dejligt. Klokken 09:30 begyndte vores husorkester (bestående af
Jørn Nielsen på leadguitar,
Bo Petersen på basguitar og formandens datter Jette Skov Norinder
på keyboard) at spille, og kl.10:00 fløjtede formanden afgangssignal,
og de mange fremmødte gæster (ca. 250), samledes for at høre
talerne.
Efter formandens velkomsttale fik borgmester Jan Prokopek Jensen ordet,
som på byrådets vegne ønskede os tillykke med at vi
nu var nået så langt, at første spadestik kunne tages.
Ganske vidst var der endnu et par tilladelser, der skulle falde på
plads, og der går nok endnu et par år, inden de første
spor kunne lægges. Han talte om de ildsjæle, der gang på
gang satte store ting i gang her på øen såsom Hjortspringbådens
Laug, som på 10. år byggede kopien af Hjortspringbåden.
Ligeledes fremhævede han Jollmans Gaard som et kæmpeprojekt,
som allerede havde kostet 7½ mio. og snart yderligere 4 mio. kr.
Til sidst ønskede han os tillykke med Østerlundhus, som
vi på kun godt et år havde fået ændret fra en
næsten ruin til et meget fint klubhus med gode værksteder
Efter borgmesteren holdt skovfoged Martin Reimers fra Skov & Naturstyrelsen
Sønderjylland en tale, som hoved-sageligt drejede sig om Østerlundhus´
historie med vægten på dens rolle under den sidste verdenskrig.
Tyskerne havde beslaglagt kroen i 1944 som på grund af bombningen
af Flensborg oprettede en langbølge radiostation her, som skulle
erstatte senderen i Flensborg, der dækkede hele Nord- og Sydslesvig
med radioudsendelser. På den gamle trassé i Karholm Skov
var en antennevogn, elværk og brændstof opstillet ude af syne
fra luften, men man havde senere opstillet en radarstation med en høj
antenne, som skulle advare mod de store bombemaskiners indflyvninger fra
England. Den 4.maj 1945 blev den ramt af en engelsk jager og brændte
totalt. (Ved den samme lejlighed blev en 12 års pige fra Oksbøl
ramt og dræbt på landevejen). Reimers sluttede med at love
foreningen et bænke / bord arrangement til trinbrættet i skoven.
Direktør Gert Schneider fra Sloth Møller fik derefter ordet,
og først ønskede han bestyrelsen og alle medlemmerne held
og lykke med projektet, og de var glade for at være de projektansvarlige
for foreningen. ”I kan takke jer selv for alt det, I har opnået,
og det var tydeligt, at I aldrig havde tvivlet på, at det blev til
noget. For 5 år siden besluttede vi, at vi ville hjælpe jer
med opmålingerne. Men der venter en proces forude, for der er jo
nogen, der skal lægge jord til, og vi håber også, at
jordejerne vil føle, at de bliver godt behandlede ved jordsalget.
Det er et lyspunkt, at privat initiativ kan opnå det, som I er i
gang med, og jeg opfordre alle de fremmødte til at bakke op om
projektet”.
Den sidste taler var bankdirektør Preben Jensen, Kreditbanken som
talsmand for Bybanksamarbejdet i Sønderborg. Han talte bl.a. om
de muligheder, der var for et givtigt gensidigt samarbejde med Danfoss
Universe i fremtiden og med ønsker om alt godt for foreningen,
overrakte han formanden en check på 10.000 kr. fra byens banker.
Der fulgte stor applaus fra publikum.
Efter alle disse pæne ord var det tid til at få lagt de første
spor i form af et sporstop, som skulle lægges på 4 løst
udlagt sveller. Traktoren blev startet, borgmesteren fik også en
sikkerhedshjelm på, og kranen løftede sporstoppet op og ud
over svellerne, og mens formanden sænkede den, begyndte Fiat´en
at hælde til venstre, så lasten blev sænket de sidste
20 cm lidt hurtigere end ønsket, heldigvis uden at der skete nogen
noget. Årsagen var, at kranen havde stået på støttebenene
natten over, og da venstre cylinder er lidt utæt, havde den sænket
sig til venstre.
Efter denne lille hændelse tog vi 7 bestyrelsesmedlemmer fat i hver
sin spade, og på fløjtesignal fra formanden tog vi alle et
spadestik på samme tid, og umiddelbart efter tog vognmand Verner
Øster-gaard det ottende ”spadestik” med sin bulldozer.
Det var den officielle del af begivenhederne. Herefter var der musik igen
hvor husorkestret bl.a. spillede en sang, der var skrevet og komponeret
til den gamle Kleinbahn. Viggo, Ove, Walter og Tove ristede pølser
og solgte øl, rød- og hvidvin og vande til de sultne gæster,
og i naboteltet solgte vi T-shirts, kasketter, bøger og Andelsbeviser
for 100 kr. pr. meter skinne. Af dem alene solgte vi for 14.400 kr. ~
144 meter skinner. (Der er siden solgt over 10 meter anparter mere). Erik
Juul K. havde givet en såkaldt ”Pissekjæp”, som
er til brug for gamle mænd, når de skal lade vandet uden at
ramme i skoene. Den blev udloddet blandt de købte anparter og blev
vundet af en dreng på 9 år!
Der går nok mange år, før han får brug for den.
Fra kl.11 var der åbent hus i Østerlundhus med guidede rundture,
og her kunne de mange gæster købe kaffe med hjemmebag, det
stod Pia Schwaermer for sammen med børnene. De sidste gæster
gik sidst på eftermiddagen. Det var en god dag. Ud over et salg
på lidt over 30.000 kr. fik vi også 4 nye medlemmer, og det
er meget glædeligt.
Hvad sker der så? Hvis alt går vel, begynder Verner at skrælle
ca. 1000 m3 muld af det areal, der skal udlægges til oplagsplads
for vores jernbanemateriel. Herefter skal der køres samme mængde
knust beton og stabilgrus på, og når pladsen er færdig,
flytter vi de ca. 800 m spor og sporskifter m.m, som vi har liggende et
par forskellige steder, så det kan gøres klar til udlægning
på stationsområdet. Det håber vi på at begynde
på til foråret.
Knud
Skov Rasmussen
Fmd. for foreningen ”E Kleinbahn”.
|